SUP yoga

Kom og prøv yoga på vand, hvor SUP boardet er din yogamåtte. SUP yoga udfordrer din balance og koncentration og aktiverer samtlige muskler i din krop. Yogaøvelserne vil tilpasses niveau og kan sagtens udføres uden at falde i vandet. Uanset vil du både opleve fantastisk meditativ form for yoga, hvor vandet er dit underlag, og få udfordret din balance på en helt ny måde! Kurset undervises af en uddannet SUP yoga instruktør.

SUP yoga intro Er for dig, der aldrig før har dyrket yoga eller yoga på et SUP board. Du får en introduktion til det at dyrke yoga på et SUP board. Vi afprøver forskellige yogastillinger på boardet, så du fornemmer, hvordan det er at dyrke yoga på vandet. I SUP yoga er der øget fokus på balancen, og du vil opdage, at du bruger andre muskler, end du gør ved yoga på stuegulvet. Det øgede fokus på balance i SUP yoga kan være med til at slippe sindets mange tanker og derved skabe en mere mindful yoga praksis. Holdet er for alle.

SUP yoga mindful På dette hold er der fokus på en mere mindful praksis. Holdet tager udgangspunkt i yin og flow yoga. Holdet henvender sig til alle, da praksissen baserer sig på mere rolig yoga.

SUP yoga feminint flow På dette hold er der fokus på mere funktionel træning af kernemuskulatur og bækkenbund, hvor også knibet bliver integreret i øvelserne. Derudover er timen baseret på en mere sanse- og intuitivbaseret yoga. Forskellen her er, at vi tager praksissen med ud på vandet, hvor det netop kan være nemmere at skabe kontakt til sine sanser. Holdet henvender sig primært til kvinder, og kvinder i alle aldre kan være med.

Praktisk info / priser: Det er ikke en forudsætning at have erfaring med hverken yoga eller SUP. Kurset foregår på lavt vand, men det er et krav, at du skal kunne svømme. Varighed: ca. 1 time og 30 min. inkl. afhentning af boards. Priser inkl. leje af board, leash, paddle, vest: 200 kr. per gang. Klippekort 4x – 600 kr. Tilkøb af våddragt – 50 kr.

SUP familieyoga Her får du muligheden for at få en sjov og oplevelsesrig SUP-yogalektion sammen med din familie. I er kun jeres familie sammen, uden andre deltagere, til en privattime sammen med vores SUP-yogainstruktør. Vi anbefaler at booke 1½ time – 2 timer, for at få en bedre introduktion til yoga på vandet på et SUP board, det du bør vide om SUP yoga, samt at nå hele kroppen igennem og prøve forskellige niveauer af balanceøvelser. Når du booker SUP familieyoga har du mulighed for at få målrettet undervisningen til jeres ønsker og behov. Pris: 799 kr. per time (max 2 voksne og 3 børn u. 18). Ring og book en tid.

Sup yoga full moon Lørdag den 24. juli og søndag den 22. august kl. 8.30-10. Til full moon yoga fokuserer vi på blide yogastræk og at sanse vores krop og bevægelserne fra vandet. Vi sætter en intention for timen og kommer lidt ind på, hvordan fuldmånen kan forbindes til vores energiniveau og humør og dens indvirkning på vores kroppe. Der er ikke noget højtideligt over kurset, og du behøver ikke at tro på fuldmånens energier, det handler mest om at mærke og være til stede. Kurset henvender sig til kvinder i alle aldre. Varighed: 1t 30m, pris: 199 kr. (begrænset antal pladser).

1:1 SUP eller SUP yoga lektion Ønsker du 1:1 privat undervisning med en enten uddannet SUP instruktør eller uddannet SUP yogainstruktør, så skriv til os med dine ønsker, og vi vender tilbage til dig. Pris per time 500 kr.

Indoor SUP yoga

Som noget helt nyt kan du nu prøve yoga på balanceboard. Indendørs SUP yoga er kendt andre steder i verden som USA og Tyskland. Som de første i Danmark, giver vi dig nu mulighed for at prøve det herhjemme. Tilmeld dig et af vores sommerhold (begrænset antal pladser). Pris: 74 kr. per hold, ca. 1 time og 15 min. Datoer: tors. 22.7 kl. 8.30-9.45, lør. 24.7 kl. 11-12.15, ons. 28.7 kl. 15-16.15, tors. 29.7 kl. 8.30-9.45 . Lokale: MS yoga, Jernbanegade 11.

Hvorfor yoga på et balanceboard? Indendørs SUP yoga giver dig mulighed for at træne op til sommerens SUP yoga sæson. Ligesom SUP yoga på vandet, giver balanceboardet dig også øget balancetræning med fornemmelsen af at være på “gyngende grund”. Det er en sjov og udfordrende træning at lave yoga på et balanceboard, og dine yogastillinger bliver taget til nye højder. Træningen er god for de mindre muskler i kroppen, som aktiveres.

Yoga på balanceboardet kan ses som et alternativ til yoga på SUP i vinterhalvåret eller som supplement til din yoga på SUP board. Fælles er, at der er fokus på at træne din balance. Samtidig har denne form for yogapraksis en god mental effekt, da du vil opleve et øget fokus på at holde balancen, og på den måde slipper du alle andre tanker i sindet. Du får derfor en pause fra hverdagens tankemylder. Vi glæder os til at byde dig velkommen til denne helt nye form for yoga.